Music of the week #3 James Blake, Beach House mf.

Af Johannes Kroustrup

I den her uge er det så min tur til at lave ugen musik, og her kommer mine 5 yndlings numre lige nu. Hvis i ikke har hørt de numre der er i Music of the week, bliver i nødt til at høre dem! Klik på en overskrift for at høre nummeret :-)

                                                        Beach House - Zebra

-Beach House er et band man ikke rigtigt kan klassificere inden for en genre, men de bevæger sig mellem indie-rock, elektronisk og, som nogen vil kalde det, dream-pop. Zebra er et nummer fra en helt utrolig god plade (Teen Dream), alle numrene på pladen passer så godt sammen at albummet virker fuldstændig gennemført! '

Albummet ligger aller øverst på min itunes playlist. Deres stil er helt deres egen, søvnfulde melodier med et gennemgående klaver/orgel. 

Jeg faldt over nummeret da albummet blev kåret som det bedste album 2010 i Soundvenue, så tænkte jeg at der nok var noget over det. Virkeligt fedt nummer! I bør også høre resten af albummet.

James Blake - The Wilhelm Scream

-The Wilhelm Scream er et af de mange fantastiske numre fra James Blakes debutalbum (James Blake). James Blakes musik er overvejene elektronisk, og meget af hans musik er meget skævt og utilregneligt. Selvom det er så eksperimentelt, så er det ret fedt at høre på.

The National - Lemonworld

-Et godt nummer fra The National. Jeg kan ikke helt huske hvor fra jeg har fundet nummeret, det har bare altid været der. Nummeret er fra albummet High Violet, hvor der også er mange andre gode numre.

Band of Horses - Is There a Ghost

-Er et nummer jeg lige har opdaget igen, da det er et lidt ”ældre” nummer (2007). Jeg var inde for at kikke hvem der kom til Northside Festival, og da så jeg at de skulle spille der. 

Navnet lød bekendt, så jeg tjekkede dem lige ud. Det er et ret cool nummer, og Band of Horses har også lavet meget andet fedt, som helt klart er værd at kikke på.

The White Stripes - Hardest Button to Button

-Blev præsenteret for det her nummer da en jeg spiller sammen med forslog at vi skulle spille nummeret. The White Stripes er et virkeligt fedt band, som uheldigvis næsten lige er gået i opløsning efter 14 år. Seven Nation Army er også et nice nummer med dem som er lidt mere kendt, de har deres helt egen rå stil.  

Bruno Mars-koncert

Happy days in Vega med charmetrolden Bruno

Af Anna

I mandags var jeg til Bruno Mars-koncert på Store Vega i København. Vi var der få minutter i starttidspunktet, og der var fuldstændig udsolgt, så det var med nød og næppe, at vi fik en hæderlig plads foran scenen. Bagved, ovenover os var VIP-pladserne fyldt ud med andre musikere som fx Outlandish, Medina, Rasmus Seebach og andre, som var blevet inviteret for at lave en lidt større hype omkring Brunos koncert.

Som opvarmning spillede Alex Hepburn. Det var ikke det vilde, men det ville nok egentlig være noget i den stil, Bruno Mars' musik ville lyde som, hvis han var lige så lidt populær og opsminket, som hende. Som et af de første numre spillede han The Other Side, og senere kom også både Billionaire og Liquor Store Blues, som han jo egentlig har lavet sammen med andre. Han fortalte, hvordan han for bare ikke så længe siden gik og spillede covernumre forskellige små steder. Det gav han os lige en smagsprøve fra, og det var fedt; både Seven Nation Army (White Stripes) og Billie Jean (Michael Jackson). På den måde kickede han sin koncert i gang. Han var sød og charmerende, som hans tekster også tydeligt udstråler.

Med sig havde han et rigtig cool band. Kun én af de seks var hvid, hvilket jeg synes var ret nice. Ham med den gule hue var back-up-kor, og han var vildt sej! :D I en af sangene er det meningen, at det skal lyde som, at det er en pige, der siger noget, men i virkeligheden er det cool-guy-med-gul-hue, der siger det (hør klippet nedenfor). Bruno stoppede midt i sangen og lavede en joke ud af det. Sjovt!

"Omg, this is great!"

Til sidst kom Grenade og Just the Way You Are, og folk var HELT vilde! Gennem hele koncerten var der virkelig god stemning. Folk skreg og skrålede med på hans nemme sange. Det var hans sidste koncert på Europa-turnéen, og derfor havde han valgt at give os en ekstra dans. Det var sjovt at se dem danse fire på række, som de stod (se filmen nederst – beklager den ringe kvalitet).

Hvid du har lyst, kan du læse GAFFAs anmeldelse af koncerten. Jeg er nogenlunde enig i de ting, hun skriver i sin anmeldelse. Jeg tror, Bruno Mars' musik og person er lidt for sukkersød til mig, men jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig koncert!

Music of the week #2 - Zeigeist, Lykke Li

Very random timing … Yesh yesh! :)

Af Anna B.

I Know What You Did Last Summer – La Shark

- Faldt over nummeret, fordi jeg har siddet hele dagen og researchet ”British underground music from London”, som er det emne, jeg skal snakke om i fem minutter til min engelsk-eksamen. Exciting! Jeg er virkelig excited. Over emnet altså. Det er nice lige at fordybe sig ekstra i et bestemt område. Og så lige inden for musik. Nå! Tilbage til nummeret: Jeg kan godt lide de fremtrædende keyboard-toner, og hele sangen er egentlig bare nice … Musikvideoen er ikke specielt appetitlig. Og lidt scary i det. Men musikken: cool!

Elefanter og små rum – Zeitgeist

- Zeitgeist er cool. De er nogle gymnasiedrenge fra Århus, og de laver noget fedt musik. Genren er meget blandet. På bare ét nummer er der både sang og rap, og instrumenterne spiller nogle tredje og fjerde genrer. Men det fungerer ret godt, og jeg kan specielt godt lide den her sang, hvor man både kan høre elementer, der minder om Gouls'n'Ghosts og Beatles.

Ottoman – Vampire Weekend

- Jeg så lige en halvdårlig film forleden, hvor den her sang var outro-sangen, og det var VAMPIRE WEEKEND! Det er ikke kun, fordi Vampire Weekend er mit all-time beloved band, at jeg slog den op, jeg synes også sangen var god. Jeg kan godt lide starten af sangen. Nummeret minder lidt om ”Diplomat's Son” rytmemæssigt, og den kan jeg også godt lide. Og det er altid fedt at opdage musik, man ikke havde hørt endnu, med bands man godt kan lide.

Ain't Nothin' Promised (Preachin') – Point Blank

- Syv drenge, også fra Århus, som lige for nylig har udgivet en EP med fem numre, hvor det her nummer er det fedeste. Rap blandet med jazz. Overdrevet nice! Musikken er rigtig rar at lytte til, både når man sidder derhjemme, eller for mig, når jeg går tænksom gennem byens gader. Du kan her læse en anmeldelse af dem, og hvis du er sej, kan du finde et link til download af EP'en på den side.

I Follow Rivers – Lykke Li

- Har fået hendes cd! Yeah, man. Jeg kan rigtig godt lide det her nummer. Tit tager jeg også lidt tid om at vænne mig til musik, og den her lyttede jeg allerede til, før jeg fik cd'en, så jeg har haft lidt tid til at høre den. Snyd, egentlig. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære resten af hendes cd at kende. :) For resten har Tyler the Creator lavet et wild remix af den sang, som egentlig er meget cool.

This Is Not – VETO

- Jeg har hørt den lidt ekstra på det sidste, og den har ligget højt på nogle forskellige musiklister, men jeg først fået øjnene op for den nu. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre VETO på NorthSide-festival i juni. Stykkerne af sangen, hvor det bare er beats kan jeg godt lide. Jeg har læst et sted, at den var tænkt som en vuggevise. Til sidst lyder teksten også: ”Lay your head down on your pillow”. Den er lidt sørgelig, som beskriver den, hvordan man nogle gange bare skal lægge sig ned og sove sorgerne væk.