fredag den 29. april 2011

Music of the week #4 - Emma Acs, The Weeknd mf.

By Anna B.

Yoo, så er der nyt music of the week.

Jeg ligger her med feber ... Men sangen er god. Med melodisk klokkespil – med inspiration fra "melodiernes årti", som hun selv kalder de psykedeliske 60'ere. Hun har en mærkelig nasal stemme, men det giver en særlig effekt. Hun kommer til SPOT-festival i Århus (rebelsk at skrive det med Å!). Der kommer bare flere og flere bands til den festival – man bliver nødt til at komme.

De kommer til NorthSide Festival: En mand og en kvinde fra Toronto. Jeg er sikker på, jeg havde hørt den her sang før, men hvor, aner jeg virkelig ikke. Den gennemgående keyboard-melodi er meget karakteristisk, og jeg synes også, den er noget af det bedste ved sangen. Den fortæller en stor del af sangen helt selv. Resten er lag af tåge, der indramme sangen. Emmer af mystik. -- Jeg tror aldrig, jeg har været til en ægte elektronisk koncert, så jeg skal helt klart høre dem her på NorthSide.

Kanye West – POWER (varer rigtigt 5 min.)
Det album (My Beautiful Dark Twisted Fanatasy) har simpelthen fået så gode anmeldelser – af ALLE! Jeg synes også sangene derpå er bedre end en masse andet rap. Især POWER kan jeg godt lide. Koret i baggrunden, som jeg hører syngende "power", lyder fedt som kontrast til hans rap. Det kan godt være, det er meningen, men jeg synes, det virker som om, der er nogle overgange, der ikke er klippet helt ordentligt. Det kan være, det er meningen, det skal give et indtryk af, at sangen er mere rough, altså usleben. Budskab: Verden er usikker, som kløvet i to, kan ikke finde sig selv. Centralt problem ... endnu.

En af Vinnie Whos bedste sange. Det er så ærgerligt, at man ikke bor i København, hvor man i aften kunne komme ind og høre ham i Tivoli sammen med Lucy Love og Fallulah. Jeg må bare vente til d. 28. maj, hvor jeg måske tager ind på Studenterhus Århus og hører ham, hvis ikke jeg har for mange tømmermænd fra sidste skoledag dagen før.

Sangen er cool, ligesom resten af hans album, men jeg synes det er den bedste sang på albummet. Congas-introen er alt for vild! :-) Ondskaben eller skepsisen sniger sig ind: "Why did you never feel my pain? An accident or will?". Hmm. Hans stemme er virkelig mærkelig og skaber en helt særlig stemning. Stemmen er faktisk meget afgørende. Og så er det mærkeligt og fedt, at sangen er disco-agtig. Det forstærker glæden i den truende sang.

Normalt er det ikke lige sådan noget musik, jeg hører og godt kan lide, fordi det er lidt for ... Smertende? Men den her sang kan jeg godt lide. Den er melodisk. Jeg synes ofte, musik mister gnisten, hvis den er for lidt melodisk. Jeg er blevet "bedre" til at høre umelodisk musik. The Weeknd er en R&B-sanger fra Toronto, der i 2010 kom med en meget anderledes lyd. D. 21. marts 2011 udgav The Weeknd hæmningsløst et mixtape med ni numre – mange af dem om overdreven stofbrug og grafiske seksuelle handlinger. Det her nummer er efter min smag det bedste af dem. Gennemført. Du kan downloade mixtapet på deres hjemme-side.

mandag den 25. april 2011

Gymnasie-musik – Kiss Kiss Kiss, Emma Acs og Electrocrank

Af Anna Brynskov

Kiss Kiss Kiss. Wow. Nu bor de i Lissabon. Hvad sker der for, at musik er blevet mega hype, hvor man skal flytte til udlandet? Men Kiss Kiss Kiss laver god musik, så jeg kan godt acceptere, at de gør det. Det er noget andet med fx Oh Land …

Jeg var til Kiss Kiss Kiss' koncert på musikcaféen kort tid før sommerferien sidste år (og de spiller til Spot Festival i år ligesom Emma Acs og en masse andre). Jeg håber, de snart laver noget nyt – og at det så er lige så godt som det, de lavede i gymnasiet [bassist, Kristoffer, den hotteste = fra Egå Gym]. Gymnasiebands har det med at lave ret god musik! Fx Kiss Kiss Kiss, Elefanatic er også okay, og Emma Acs har også lavet en masse af sin musik, mens hun gik i gymnasiet, og hendes musik virker ret cool (har !desværre! ingen penge til at købe hendes cd lige nu). Meget 60'er-inspireret – dvs. psykedelisk, Pink Floyd-ish. Hun har også sagt til Sound-venue, at hendes 'ikon' er Syd Barret: »Han skabte hele den nytænkende lyd på Pink Floyds 'The Piper at the Gates of Dawn', som jeg synes er fantastisk. Han var jo også en mystisk person og en virkelig dygtig sangskriver«.

Her i ferien har jeg brugt en masse tid på at chille med at høre plader og læse blade. Jeg har alt for lidt tid i min hverdag til den slags ting! Jeg har nemlig fået et job … Det er selvfølgelig fedt at tjene penge, men det er også meget at bruge 6-8 hverdagstimer på at tømme opvaskere, gå til posthuset, købe ind, ordne kaffemaskiner og hvad der ellers kræves af en piccoline. Jeg håber, jeg snart får løn; jeg har alt for meget, jeg gerne vil købe. Det har ligesom hobet sig op i en stor klump, fordi jeg har været uden penge i et ret godt stykke tid efterhånden.

Emma Acs
Syd Barrett

Plader! Jeg har to Pink Floyd-plader. Det er så fedt. The Dark Side of the Moon og The Wall. Dem har jeg hørt en masse den sidste uge, og så blev jeg rigtig begejstret, da jeg læste om Emma Acs, som lige netop har prøvet at genskabe den slags musik i en nutidig udgave. Det synes jeg er fedt – at det ikke bare er den samme musik, hun spiller her 50 år senere, men at hun gør det på en 'moderne' måde.

Som en sej gut, jeg sad ved siden af i bussen for nogle måneder siden, sagde til sin kedelige, Grease-elskende veninde: ”Alt nyt musik er bare en efterligning af det gamle”. På mange måder kan jeg godt give ham ret. Man kan frygte, at fantasien er ved at slippe op. Men så igen; når sådan nogen som Emma Acs, Vampire Weekend og James Blake dukker op, forestiller jeg mig, at vi sikkert står samme sted som dengang – der er bare flere afprøvede genrer nu. Dengang var der sikkert også en million dårlige bands, dem, jeg har arvet plader fra, har bare samlet det bedste ind, og nu er jeg i gang med at gøre det samme. Generationen efter mig vil sikkert også tænke: 'Woow, der var bare kun godt musik dengang!', meen så vil de opdage, at alt det nye gode musik, der blev lavet på den tid, blev lavet på en tid, hvor folk tænkte præcis denne tanke, og hvis fantasien har 'sejret' én gang, kan den vel gøre det igen. Derfor er det vigtigt at kende historien (a-niveau-fag på gym – cool).


Egå Gym næste år it is! (Forhåbentlig – jeg får først endeligt besked d. 6. maj, men alt andet ville være mærkeligt, så tæt på gymnasiet, som jeg bor). Hvis du ikke kender Electrocrank, og du godt kan lide gymnasie-musik ^^, burde du lige tjekke dem ud. De går i 2. b på Egå Gym-nasium. Roden af bandet er Philip, som remixer. Med sig har han Alexander, som synger (rigtig godt endda, jeg har hørt ham på gymnasiet) og Thomas (som vist har spillet med i børneserien 'Mille', hehe) på trommer. Det fungerer ret godt, og så er de lidt seje :) De har en blog, og man kan høre deres musik på facebook, eller sågar på Skanderborg Festivals mini-festival LiveCamp enten d. 4./5. juni eller d. 8./9. august – datoen er endnu ikke fastlagt. På LiveCamp kommer der alle mulige små bands, og det gør festivalen meget billig: 125 kr. Både Electrocrank, Elefanatic og også Zeitgeist kommer. Det bliver vildt!

mandag den 4. april 2011

Figurines koncert på Atlas d. 17/3

Af Johannes Kroustrup

Torsdag aften d. 17/3 spillede Figurines på Atlas i Aarhus, og jeg var så heldig at opleve dem. Koncerten var en af deres mange på deres danmarks turné. "The New Spring" varmede op, han var en helt okay solo guitarist, men Figurines, der kom på efter, var meget bedre! Det var fedt at høre Figurines live, da de har et stort repetoir af mange fantastiske numre.

Jeg blev forbavset over for meget bedre de lød live, jeg synes at forsangeren (Christian Hjelm) sang meget bedre live, og det hele bliver sådan set lige en tand bedre. Igennem koncerten blandede de mange af deres numre, og sluttede af med et ekstra nummer "Silver Ponds" kun med forsangeren (Christian Hjelm) på scenen - det gav virkelig prikken over i'et med et afsluttende intimt nummer.
Det var en fed koncert som jeg nød at opleve, og hvor bandet gav sig 100%!

Figurines har udgivet en hel del, men de albums som jeg hører, og som også er mest kendte, er:
Skeleton (2005)
When The Deer Wore Blue (2007)
Figurines (2010)

Figurines er på deres danmarks turné og den her koncert var med i den, og hvis du vil se dem på turnén, kik da her for at se om du kunne være heldig at de spiller tæt på dig:
Mar 31 2011: - Skraaen, Aalborg,              Apr 01 2011: - Kulisselageret, Horsens 
Apr 02 2011: - Paletten, Viborg,               Apr 07 2011: - Forbrændingen, Albertslund
Apr 08 2011 - Slagelse Musikhus             Apr 09 2011: - Lille Vega, Copenhagen