Viser opslag med etiketten Soundvenue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Soundvenue. Vis alle opslag

onsdag den 29. juni 2011

Sommerferie-slumren

Ja, vi tager det tydeligvis stille og roligt her på bloggen ... Det er ved at være et stykke tid siden, vi har skrevet herinde. Det skal vi nok lave om på! ;-)

Så vidt jeg læser, kommer der ikke de vilde koncerter i løbet af sommeren, og i det hele taget slumrer det for tiden en anelse i musik-verdnen (det er ellers spændende med Bon Ivers nye album). På Roskilde Festival, som lige nu varmer op til i morgen, hvor festivalpladsen med de syv scener åbner, er der fx heller ikke ét stort hovednavn i år (men jeg er stadig rigtig ked af, at jeg ikke skal med i år :( ...).

Der er masser af updates at finde omkring festivalen, og jeg er lige stødt på denne blog: http://rasmuswengkarlsen.dk/blogging/. Det er en fotograf, og han fotograferer især en mas-se musikere – jeg faldt over ham, fordi jeg lige "stalkede" Electrojuice (som ikke rigtig kommer til at lave musik længere, da de begge tager til udlandet efter sommerferien efter at have afsluttet 1. g, skriver Soundvenue), dem har han nemlig også fotograferet. Han tager en masse billeder på festivalen i år (gjorde også sidste år) – både af publikum og af musikerne.

Electrojuice. Af Rasmus Weng
Håber I nyder sommeren! Glæder mig til at nyde Regnen i morgen.

mandag den 25. april 2011

Gymnasie-musik – Kiss Kiss Kiss, Emma Acs og Electrocrank

Af Anna Brynskov

Kiss Kiss Kiss. Wow. Nu bor de i Lissabon. Hvad sker der for, at musik er blevet mega hype, hvor man skal flytte til udlandet? Men Kiss Kiss Kiss laver god musik, så jeg kan godt acceptere, at de gør det. Det er noget andet med fx Oh Land …

Jeg var til Kiss Kiss Kiss' koncert på musikcaféen kort tid før sommerferien sidste år (og de spiller til Spot Festival i år ligesom Emma Acs og en masse andre). Jeg håber, de snart laver noget nyt – og at det så er lige så godt som det, de lavede i gymnasiet [bassist, Kristoffer, den hotteste = fra Egå Gym]. Gymnasiebands har det med at lave ret god musik! Fx Kiss Kiss Kiss, Elefanatic er også okay, og Emma Acs har også lavet en masse af sin musik, mens hun gik i gymnasiet, og hendes musik virker ret cool (har !desværre! ingen penge til at købe hendes cd lige nu). Meget 60'er-inspireret – dvs. psykedelisk, Pink Floyd-ish. Hun har også sagt til Sound-venue, at hendes 'ikon' er Syd Barret: »Han skabte hele den nytænkende lyd på Pink Floyds 'The Piper at the Gates of Dawn', som jeg synes er fantastisk. Han var jo også en mystisk person og en virkelig dygtig sangskriver«.

Her i ferien har jeg brugt en masse tid på at chille med at høre plader og læse blade. Jeg har alt for lidt tid i min hverdag til den slags ting! Jeg har nemlig fået et job … Det er selvfølgelig fedt at tjene penge, men det er også meget at bruge 6-8 hverdagstimer på at tømme opvaskere, gå til posthuset, købe ind, ordne kaffemaskiner og hvad der ellers kræves af en piccoline. Jeg håber, jeg snart får løn; jeg har alt for meget, jeg gerne vil købe. Det har ligesom hobet sig op i en stor klump, fordi jeg har været uden penge i et ret godt stykke tid efterhånden.

Emma Acs
Syd Barrett

Plader! Jeg har to Pink Floyd-plader. Det er så fedt. The Dark Side of the Moon og The Wall. Dem har jeg hørt en masse den sidste uge, og så blev jeg rigtig begejstret, da jeg læste om Emma Acs, som lige netop har prøvet at genskabe den slags musik i en nutidig udgave. Det synes jeg er fedt – at det ikke bare er den samme musik, hun spiller her 50 år senere, men at hun gør det på en 'moderne' måde.

Som en sej gut, jeg sad ved siden af i bussen for nogle måneder siden, sagde til sin kedelige, Grease-elskende veninde: ”Alt nyt musik er bare en efterligning af det gamle”. På mange måder kan jeg godt give ham ret. Man kan frygte, at fantasien er ved at slippe op. Men så igen; når sådan nogen som Emma Acs, Vampire Weekend og James Blake dukker op, forestiller jeg mig, at vi sikkert står samme sted som dengang – der er bare flere afprøvede genrer nu. Dengang var der sikkert også en million dårlige bands, dem, jeg har arvet plader fra, har bare samlet det bedste ind, og nu er jeg i gang med at gøre det samme. Generationen efter mig vil sikkert også tænke: 'Woow, der var bare kun godt musik dengang!', meen så vil de opdage, at alt det nye gode musik, der blev lavet på den tid, blev lavet på en tid, hvor folk tænkte præcis denne tanke, og hvis fantasien har 'sejret' én gang, kan den vel gøre det igen. Derfor er det vigtigt at kende historien (a-niveau-fag på gym – cool).


Egå Gym næste år it is! (Forhåbentlig – jeg får først endeligt besked d. 6. maj, men alt andet ville være mærkeligt, så tæt på gymnasiet, som jeg bor). Hvis du ikke kender Electrocrank, og du godt kan lide gymnasie-musik ^^, burde du lige tjekke dem ud. De går i 2. b på Egå Gym-nasium. Roden af bandet er Philip, som remixer. Med sig har han Alexander, som synger (rigtig godt endda, jeg har hørt ham på gymnasiet) og Thomas (som vist har spillet med i børneserien 'Mille', hehe) på trommer. Det fungerer ret godt, og så er de lidt seje :) De har en blog, og man kan høre deres musik på facebook, eller sågar på Skanderborg Festivals mini-festival LiveCamp enten d. 4./5. juni eller d. 8./9. august – datoen er endnu ikke fastlagt. På LiveCamp kommer der alle mulige små bands, og det gør festivalen meget billig: 125 kr. Både Electrocrank, Elefanatic og også Zeitgeist kommer. Det bliver vildt!

søndag den 6. marts 2011

Where does it come from?

Inspiration er fedt. Det kan fås mange steder fra, og man behøver ofte ikke engang at lette sin røv for at få den.

Af Anna Brynskov

Ideer opstår ud fra inspiration (som noget jo bliver, når det har inspireret nogen). Det er derfor, det er så fedt, at vi er mennesker – og ikke dyr, altså. Bliver dyr inspireret? Det kan godt være, de gør det, men de gør det i hvert fald ikke på et lige så avanceret plan som os mennesker. Alle videnskaber er baseret på andre videnskaber. Gad vide, hvad det startede med. Men jeg vil i virkeligheden snakke om, hvilken inspiration, det er, der har skabt ideen. Faktisk en meget simpel form for inspiration, nemlig hvad 'en som mig's musikinspiration er. Måske kan det inspirere dig, der sidder og læser det her :)

Min musikhistorie:

For et par år siden fik jeg en radio i julegave, og indtil da havde jeg aldrig rigtig tænkt over musik. Selvfølgelig havde mine forældre spillet Beatles i stuen, og jeg havde da også dan­set rundt til Black Eyed Peas og endda været med i Les Misérables. Men det, at lytte til musik bevidst, er altså noget helt andet.
   Radioen blev min indgang til musikkens verden. Jeg begyndte at høre meget The Voice, for det gjorde mange i min klasse også. Musikken, som blev spillet på denne station, var også over­sku­elig, eller … ligesom nem at komme til. Så skiftede jeg skole.
   Her var mange ting anderledes på måder, jeg først har opdaget senere hen. Fx var det her lidt pinligt at have været til Britney Spears-koncert, og at være mainstream var i det hele taget bare ikke noget, man skulle være. Heldigvis ville mine nye klasse­kam­merater med glæde ”lære” mig, hvad ”rigtig” god musik var. Jeg lånte en masse forskellige cd'er af dem og snakkede i det hele taget med rigtig mange forskellige mennesker om, hvad de mente ”god” musik var. Jeg begyndte at kunne se en sammenhæng mellem alle musikkens aspekter og at finde ud af, hvad for noget musik, der i virkelig­heden tiltalte mig.

Sådan noget skal selvfølgelig holdes ved lige, og der kommer et tidspunkt, hvor det bliver for lidt kun at have én inspirationskilde.

Sidste sensommer kom der en ny café i Århus (Stardust – mega fedt pladested, btw, og nu vi er i gang: Løve's pladebutik ved Nørreport er også nice), og den skulle jeg selvfølgelig tjekke ud. Det var her, jeg første gang så Soundvenue-magasinet. Det var et musikblad, og jeg var på det tidspunkt meget tørstig efter ny musikviden, så jeg blev nødt til at bruge de 60 kr. bladet nu engang kostede på det. Jeg fik sågar lavet mig en bruger på deres website (og jeg skulle nu kun betale 50 kr. pr. blad + jeg fik en sampler månedligt med 10 ”in” numre. Way to go!). Soundvenue fik mig til at tænke på Gaffa, som jeg godt kendte, som jeg var faldet nogle gange over på nettet, men som jeg aldrig rigtig havde dyrket at læse – det fik jeg også fat i. Lidt billigere (0 kr.).

Det er god, månedlig basis-musikviden for mig. Så supplerer jeg med wikipedia, youtube og myspace og hvad jeg ellers finder gennem google's søgefelt – blogs o.lign. Jeg følger også med i, hvad der står på P3s musiksider og www.nme.com (”First For Music News”). Events hører jeg for det meste om gennem facebook – En meget god grund til at have facebook!

Udover alt det jeg læser (og det er nu ellers ikke så lidt), snakker jeg med en masse forskellige men-nesker om alverdens dele af og former for musik.

Gode magasiner
Soundvenue
Gaffa
Spin (fra USA)

Gode websites
www.nme.com (world wide music news)
www.guardian.co.uk/music (British music news)
www.dr.dk/p3/musik (nogle danske musiknyheder)
www.gaffa.dk (danske musiknyheder)
www.soundvenue.com (danske musiknyheder)
www.ibyen.dk (danske musiknyheder fra Politiken)

søndag den 13. februar 2011

Mig og min pladespiller


Af Anna Brynskov

Retro bliver alt på et tidspunkt, det er bare et spørgsmål om tid. Nu er det så blevet pladespillerens tur, og jeg har fået en. Flere gange har jeg spurgt mig selv: ”Hvorfor er det egentlig, jeg gerne vil have en pladespiller? Er det bare fordi, det er cool at have en?” Og jeg må sige … Det er nok også en del af det. Men jeg har fået min pladespiller på en rigtig fed måde, nemlig med 107 plader, der nærmest fulgte med, og indtil videre har jeg kun købt én eneste plade selv. Nice! (blandt mine 108 plader er 17 af dem afrikanske! Det var vist lidt en dille at have afrikansk musik i 80'erne).


Jeg blev meget inspireret af et forord, jeg engang læste i et Soundvenue-blad, som beskrev, hvor vigtigt det er ikke bare at tænke på det nyeste musik, men også indimellem at dykke tilbage og se på det gamle. Det er netop det, jeg gør, når jeg sætter en af de gamle plader på. Skønt!