torsdag den 9. juni 2011

Vinnie Who 28. maj - Stakladen, Studenterhuset Aarhus

Af Anna & Johannes

Lørdag nat den 28./29. maj spillede Vinnie Who koncert i Stakladen. Det blev kaldt et afterparty til Spot-festivalen, og det levede det i den grad også op til at være. Koncerten startede først lidt i to, og selvom vi var kommet klokken 12, ventede vi gladeligt på at se den vilde discoprins!


Mr. Fish
Klokken lidt i et spillede opvarmningsbandet Mr. Fish, som består af forsangeren fra Zeitgeist Martin Emil Zeppelin og dj Emil Vissing, sin første koncert nogensinde. Én gang skal jo være den første, og det lød endda ret fedt. Et af deres numre mindede en del om noget, som Vinnie Who kunne have lavet, så det var fedt valgt, at Mr. Fish skulle opvarme til Vinnie Who.

Endelig – klokken lidt i to – kom et lystigt crew vadende ind på scenen (deriblandt et udstoppet egern) og bagerst smøg sig en ydmyg forsanger hen mod mikrofonen. De lagde ud med to hits; Remedy og Killer Bee. Så var festen sat i gang, og Niels spadserede hjemmevant rundt mellem sine egentlig ret mange medmusikanter. Der har altid været lidt mystik om, hvem det egentlig er, "Vinnie Who" består af, men på scenen oplevede vi altså: en guitarist, bassist, trommeslager, to pianister (på keyboards), to kvinder der sang backing vocal og så hovedikon og forsanger: Niels Bagge. Og også deres udstoppede egern, som de både tog ud og med ind igen, da de kom og spillede et brølende ekstranummer.







Guitaristen i Vinnie Who
Alt i alt var det bare en helt fantastisk koncert, og Niels og hans scene-venner holdt hele aftenen en hyggelig stemning i gang. Da der var et helt nummer uden bas, tog de det alle med et smil, og Niels fortalte med et smil audiencet, at "nu får vi vist også bas på næste nummer".

Dagen efter kunne os, der er fan af bandet på Facebook, læse, at den crowd surfing Niels fik kastet sig ud i den nat, var den først i hele hans karriere – og dertil havde han haft en fed weekend, ligesom os.

DET VAR SÅ VILDT!!! – Naja, Johannes og Anna. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar