Music of the week #6 - Flødeklinikken, When Saints Go Machine mf.

Af Johannes Kroustrup

Comptine D'un Autre Été: L'après Midi - Yann Tiersen
Et soundtrack fra filmen: Amélie, hvilket jeg opdagede her forleden, da soundtracket også optræder i filmen Goodbye Lenin, som jeg havde den glæde at opleve i Øst for Paradis, med rundtur og historiske anekdoter. Nummeret er et klassisk stykke, med klaver som det eneste instrument. Det er skønt at høre en lidt anden musikgenre engang imellem.

Loving You Is Killing Me - Aloe Blacc

Aloe Blacc er ved at have været i musikbrancen i lang tid, men jeg har først nu fået mine øjne op for ham. Han har en god soul/R&B klang, og minder mig lidt om Stevie Wonder, men er dog også helt sin egen. Aloe Blacc har også lavet nummeret "I Need a Dollar", som også er rigtig godt og lidt mere kendt. Dette nummer er fra hans nyeste plade "Good Things"

Piger Med Pistoler - Flødeklinikken

Er Flødeklinikkens første single fra deres nye album som udkommer til efteråret. Før denne single, og deres nye plade, så har de været lidt underground, men det virker som om, at de er ved at nå længere ud end de har gjort før. Flødeklinikken er en aarhusiansk gruppe, som samler en masse stilarter, og mixer det til deres helt egen stil af catchy poprytmer og rap. Nummeret her, er lidt mere poppet end normalt, altså med mindre rap. Men i mine øre lyder nummeret stadig rigtig godt.


Kelly - When Saints Go Machine

Konkylie - When Saints Go Machine

Fra When Saints Go Machines nye album "Konkylie", hvis du kan lide den her sang bør du også tage et kik på deres gamle album "Ten Makes a Face", som også indeholder nogle rigtig gode sange. When Saints Go Machines er et forholdsvis nyt band, som spiller nogle gode elektroniske toner. Musikken er mærkelig melankolsk og det giver, sammen med forsangerens helt specielle stemme, en rigtig god lyd.

Don't Sit Down 'Cause I've Moved Your Chair - Arctic Monkeys

Det er noget øv, at Arctic Monkeys har skiftet deres bekendte rammer ud med nogle mere rockede nogen end før. Arctic Monkeys, synes jeg, har fået en hel ny lyd, som ikke længere er den brittiske indierock (som virkelig virkelig var god). Det her nummer lyder som et langsomt Arctic Monkeys band, blandet med Queens of the Stoneage.

Det kan også være at det er en god udskiftning, men nu må tiden vise.