mandag den 23. maj 2011

Music of the week #6 - Flødeklinikken, When Saints Go Machine mf.

Af Johannes Kroustrup

Comptine D'un Autre Été: L'après Midi - Yann Tiersen
Et soundtrack fra filmen: Amélie, hvilket jeg opdagede her forleden, da soundtracket også optræder i filmen Goodbye Lenin, som jeg havde den glæde at opleve i Øst for Paradis, med rundtur og historiske anekdoter. Nummeret er et klassisk stykke, med klaver som det eneste instrument. Det er skønt at høre en lidt anden musikgenre engang imellem.

Aloe Blacc er ved at have været i musikbrancen i lang tid, men jeg har først nu fået mine øjne op for ham. Han har en god soul/R&B klang, og minder mig lidt om Stevie Wonder, men er dog også helt sin egen. Aloe Blacc har også lavet nummeret "I Need a Dollar", som også er rigtig godt og lidt mere kendt. Dette nummer er fra hans nyeste plade "Good Things"
Er Flødeklinikkens første single fra deres nye album som udkommer til efteråret. Før denne single, og deres nye plade, så har de været lidt underground, men det virker som om, at de er ved at nå længere ud end de har gjort før. Flødeklinikken er en aarhusiansk gruppe, som samler en masse stilarter, og mixer det til deres helt egen stil af catchy poprytmer og rap. Nummeret her, er lidt mere poppet end normalt, altså med mindre rap. Men i mine øre lyder nummeret stadig rigtig godt.


Kelly - When Saints Go Machine
Konkylie - When Saints Go Machine
Fra When Saints Go Machines nye album "Konkylie", hvis du kan lide den her sang bør du også tage et kik på deres gamle album "Ten Makes a Face", som også indeholder nogle rigtig gode sange. When Saints Go Machines er et forholdsvis nyt band, som spiller nogle gode elektroniske toner. Musikken er mærkelig melankolsk og det giver, sammen med forsangerens helt specielle stemme, en rigtig god lyd.

Det er noget øv, at Arctic Monkeys har skiftet deres bekendte rammer ud med nogle mere rockede nogen end før. Arctic Monkeys, synes jeg, har fået en hel ny lyd, som ikke længere er den brittiske indierock (som virkelig virkelig var god). Det her nummer lyder som et langsomt Arctic Monkeys band, blandet med Queens of the Stoneage.
Det kan også være at det er en god udskiftning, men nu må tiden vise.


søndag den 15. maj 2011

Music of the week #5 Austra, Best Coast

Af Anna B.

Mærkeligt musik, måske. Synthesized melankoli. Bandet kommer fra New York og udgav d. 10. maj deres femte studiealbum ”Eye Contact”. Albummet i sig selv er meget gennemført, og det har også fået fine anmeldelser på Pitchfork. Jeg kan specielt godt lide den her sang. Siden 2001 har de været et band, men først i 2008 begyndte folk rigtigt at opdage dem. De spiller på Lille Vega d. 23. maj, så det kunne være, man lige skulle smutte forbi – hvis man bor i den del af landet …
Best Coast

Hørte om dem fra min evigt inspirerende veninde ;-) Genren kaldes surf pop, og det her nummer er både fedt og så vist nok blevet brugt til sound-tracket i tv-serien ”Skins”, som handler en masse om stoffer, hvilket mange af Best Coasts numre også gør. De kommer fra Los Angeles og spiller i Århus på Train tirsdag d. 23. august – det kunne virkelig være fedt at høre dem!

Det er egentlig ved at være et stykke tid siden, den kom ud, men det er først nu, jeg rigtigt har fået øjnene op for den. Jeg har deres lp, som jeg købte til deres koncert på Atlas d. 2. april, og den er virkelig også god. Trentemøllers præg på nummeret giver det lige et twist, og jeg synes, det har givet nummeret en ny dimension, og det er fedt, jeg synes nemlig lidt for tit, at remixes ødelægger nummeret. Lige for tiden chiller Chimes and Bells' frontfigur Cæcilie Trier i Los Angeles, hvor hun arbejder på musik i sin anden musikgruppe Choir of Young Believers.

Dette er Vinnie Whos nyeste single. Modigt har han taget et skridt væk fra diskoen, og alligevel er det godt. Som en del af SPOT-festivalen i Århus d. 28. maj spiller Vinnie Who på Studenterhus Århus, det bliver fedt!

Man kan næsten ikke andet end elske Austra. Deres musik er helt unik med for-sanger og gruppens hovedikon Katie Stel-mains smukke operastemme. Da hun var yngre, sang hun kun klassisk – gerne opera – men nu har hun bevæget sig væk fra det, og hun mener selv, at hun aldrig kan komme tilbage. Nu vil hun lave råt goth-elektronisk – noget der er mere gang i og mindre selvkontrol. Hendes stemme klæ-der nummeret enormt godt. På nogle måder minder hendes stemme om Florence fra Florence + The Machines stemme. Sam-men med resten af dem, der udgør Austra (trommeslager Maya Postepski og bassist Dorian Wolf) besøger Katie Musikcaféen lørdag d. 4. juni. På tirsdag (d. 17. maj) bliver deres album ”Feel It Break” udgivet. Det har allerede fået udmærkede anmeldel-ser af bl.a. Soundvenue og Gaffa. ”In the darkness comes, Another, Another”. Mmmmmh.

fredag den 29. april 2011

Music of the week #4 - Emma Acs, The Weeknd mf.

By Anna B.

Yoo, så er der nyt music of the week.

Jeg ligger her med feber ... Men sangen er god. Med melodisk klokkespil – med inspiration fra "melodiernes årti", som hun selv kalder de psykedeliske 60'ere. Hun har en mærkelig nasal stemme, men det giver en særlig effekt. Hun kommer til SPOT-festival i Århus (rebelsk at skrive det med Å!). Der kommer bare flere og flere bands til den festival – man bliver nødt til at komme.

De kommer til NorthSide Festival: En mand og en kvinde fra Toronto. Jeg er sikker på, jeg havde hørt den her sang før, men hvor, aner jeg virkelig ikke. Den gennemgående keyboard-melodi er meget karakteristisk, og jeg synes også, den er noget af det bedste ved sangen. Den fortæller en stor del af sangen helt selv. Resten er lag af tåge, der indramme sangen. Emmer af mystik. -- Jeg tror aldrig, jeg har været til en ægte elektronisk koncert, så jeg skal helt klart høre dem her på NorthSide.

Kanye West – POWER (varer rigtigt 5 min.)
Det album (My Beautiful Dark Twisted Fanatasy) har simpelthen fået så gode anmeldelser – af ALLE! Jeg synes også sangene derpå er bedre end en masse andet rap. Især POWER kan jeg godt lide. Koret i baggrunden, som jeg hører syngende "power", lyder fedt som kontrast til hans rap. Det kan godt være, det er meningen, men jeg synes, det virker som om, der er nogle overgange, der ikke er klippet helt ordentligt. Det kan være, det er meningen, det skal give et indtryk af, at sangen er mere rough, altså usleben. Budskab: Verden er usikker, som kløvet i to, kan ikke finde sig selv. Centralt problem ... endnu.

En af Vinnie Whos bedste sange. Det er så ærgerligt, at man ikke bor i København, hvor man i aften kunne komme ind og høre ham i Tivoli sammen med Lucy Love og Fallulah. Jeg må bare vente til d. 28. maj, hvor jeg måske tager ind på Studenterhus Århus og hører ham, hvis ikke jeg har for mange tømmermænd fra sidste skoledag dagen før.

Sangen er cool, ligesom resten af hans album, men jeg synes det er den bedste sang på albummet. Congas-introen er alt for vild! :-) Ondskaben eller skepsisen sniger sig ind: "Why did you never feel my pain? An accident or will?". Hmm. Hans stemme er virkelig mærkelig og skaber en helt særlig stemning. Stemmen er faktisk meget afgørende. Og så er det mærkeligt og fedt, at sangen er disco-agtig. Det forstærker glæden i den truende sang.

Normalt er det ikke lige sådan noget musik, jeg hører og godt kan lide, fordi det er lidt for ... Smertende? Men den her sang kan jeg godt lide. Den er melodisk. Jeg synes ofte, musik mister gnisten, hvis den er for lidt melodisk. Jeg er blevet "bedre" til at høre umelodisk musik. The Weeknd er en R&B-sanger fra Toronto, der i 2010 kom med en meget anderledes lyd. D. 21. marts 2011 udgav The Weeknd hæmningsløst et mixtape med ni numre – mange af dem om overdreven stofbrug og grafiske seksuelle handlinger. Det her nummer er efter min smag det bedste af dem. Gennemført. Du kan downloade mixtapet på deres hjemme-side.